somewhere

Sofia Coppolas nyeste film er en stille film uden de store monologer, sceneskift eller andre tekniske finurligheder. Filmen begynder med en Porsche, der kører i ring, scenen varer så længe, at man som tilskuer først undres, så griner lidt, keder sig og til sidst fascineres.
Filmen om stjerneskuespilleren Jonny Marco, uden indhold i sit liv spilles mesterligt af Stephen Dorff, som jeg ikke mindes at have set tidligere.

Johnny Marco, som en birolle til sit eget liv, uden nogen videre interesse i festerne, kvinderne eller hans filmroller, kryber under huden i filmens første del.
Ind kommer datteren på et længere uplanlagt ophold, da hendes mor ikke kan overskue livet. Langsomt ændres Johnny Marcos verden, men som Sofia Coppolas andre film er der ikke en klar konklusion eller den store forandring. Man forlader biografen med den tanke, at der er ændret noget i Johnny Marcos liv, men også at det let kan vende tilbage til det gamle.
En lille perle af en film med fremragende skuespil.